Nyheder‎ > ‎

2010 here we come...

indsendt 30. dec. 2009 15.56 af Christian Wennecke
Her dagen før vi skifter til 2010, glæder jeg mig til at komme i gang med den nye sæson.

De fire måneder klubben har eksisteret har jo været fantastiske. Det er sjovt at tænke tilbage på den dag et par friske løbetrolde stod ude ved skiliften, berusede af et sjovt og hårdt Orienteringsløb med små sedler som NS-84 havde arrangeret i forbindelse med Gør maj sund. Vi har gjort et godt stykke arbejde, og har opnået meget. Nu har vi en klub, et kort, nogle poster, en hjemmeside og nogle fantastiske medlemmer. Nogle af os har gået ind i bestyrelsesarbejdet med stiv nakke, andre er kommet for at se hvordan man gør og endnu andre er kommet for at vise os hvordan det skal gøre... Sådan, vi kan alle klappe os selv på skulderen!

Men, hvor det hidtil har været sjov og godt, kommer det i den kommende periode til at være helt vildt fedt.
klubben har fået tilkendt et lille beløb af kommuneqarfik Sermersooq, så vi kan fortsætte arbejdet med at tegne kort og arrangere endnu mere spændende og udfordrende orienteringsløb.
Vi er i gang med at planlægge løbsdatoer og træning, i samarbejde med NSP og NAAPE.
Og vi forventer fra bestyrelsens side at komme godt i gang med den nye sæson, som vi skyder i gang med nogle ordinære orienteringsløb i forbindelse med Gør Maj Sund.

Personligt glæder jeg mig til at se hvad 2010 bringer, og til at vi i fællesskab kan blive bedre og bedre til orienteringsløb... Hvem ved, måske skal det være en Nuumioq der løber af med titlen som Grønlandsmester i Ilulissat i starten af Juli i år?

Så vel mødt til en ny sæson,

på vegne af hele bestyrelsen,
Christian Wennecke
fm.
Comments