Nyheder‎ > ‎

Island Explorer - Challenge 2011

indsendt 5. dec. 2011 15.22 af Christian Wennecke   [ opdateret 5. dec. 2011 15.23 ]
AF Jesper Regin
(Billedet er fra Island Explorer 2009, er taget af Martin Paldan)
Rapelling i Stenbrud under Island Explorer 2009, foto: Martin Paldan.

Fra bakketoppen på landevejen har jeg den skønneste udsigt ned over marker med gyldent svajende korn, og eftermiddagssolens stråler der glimtrer i Østersøen. Foran cykler Susanne og snakker, men det eneste jeg kan tænke på er at sove, og jeg må konstant tage mig sammen for ikke bare at køre i grøften og tage mig en lur.


Vi er i gang med vores sidst etape på 2011-udgaven af Island Explorer på Bornholm, et adventure race for to-personers hold af op til 32 timers varighed. Som AR rookies er vi dog tilmeldt Challenge-klassen, der har en max-tid på 24 timer i alt, men det er rigeligt udfordrende med non-stop løb, mtb og kajak - og konstant orientering.


Løbet starter med en 2-timers prolog kl. 20 lørdag aften, hvor der i valgfri rækkefølge er 3 etaper med bike-and-run (holdet har 1 cykel til deling), mtb-o og orienteringsløb. Som altid er starten hektisk, da alle deltagere på Challenge-distancen styrter afsted; halvdelen på mountainbikes påmonteret mere eller mindre praktiske træksystemer, og den anden halvdel i løb. Alle har valgt at starte med bike-and-run etapen, der starter lige udenfor stævnepladsen. Den naturlige rækkefølge er at tage denne etape som også slutter ved stævnepladsen, hvor holdet kan tage den anden mtb og fortsætte ind mod Rønne på mtb-o etapen. Ingen af os ved endnu hvad selve Island Explorer byder på af rute og udfordringer - vi har kun fået udleveret de to kort vi skal bruge til prologen.


Ruten går ind mod byen, hvor vi efter bedste evne navigerer rundt fra post til post, mens vi bevæger os mod syd mod Rønne plantage, hvor o-løbet er markeret. Her er der indlagt den spidsfindighed at alle poster på o-løbet befinder sig inde i Rønne Plantage, og at det er forbudt at medbringe cyklerne indenfor det afgrænsede område. Det er samtidig vores første taktik-valg, og noget der adskiller Adventure Race fra de fleste andre sportsgrene. Som deltagere skal vi hele tiden vælge, hvordan vi vil løse de udfordringer vi bliver præsenteret for. Her vælger vi at cykle uden om plantagen, og lave nålestiksoperationer til fods ind i plantagen efter posterne. Den første post koster en tur gennem et brombærkrat, men senere går det lettere med at samle registreringer på SportIdent chippen. Begge deltagere har en chip, så vi skal begge frem til alle poster for at cleare et kontrolpunkt.


På et tidspunkt indser vi at tiden er ved at være gået, og at vi må bomme resten af posterne hvis vi skal nå tilbage inden tidsgrænsen. Og det skal vi, for der er tidsstraf for at gå over tid, og prologen benyttes til at seate holdene når ‘det rigtige’ løb starter omkring midnat. Så nu er det bare fuld fart tilbage mod Naturskolen i det nordlige Rønne, hvor vi checker ind på pladsen kl. 21:58.


Nu er der en kort pause til at klargøre og aflevere cyklerne, hvor efter vi får udleveret roadbook og kort til resten af løbet. Nu skal der skiftes tøj, spises og drikkes, mens roadbook og de 16 kort studeres nøje. Alle kort er laminerede A3 ark, så første udfordring er at regne ud hvordan jeg får dem monteret på min A4 størrelse kortholder på styret. Det går lige ved at folde det aktuelle kort, og rulle resten sammen og stille dem på højkant i rygsækken. Roadbook’en er dels et regelsæt, og oplyser indholdet af hver etape og hvilke kort der skal anvendes hvornår.


Nu er det tid til at starte selve løbet, og det sker ved at vi alle losses ind i en bus, hvor vi får bind for øjnene. Den næste halve times tid bumper vi rundt på de Bornholmske landeveje, og havner på en grusvej et ukendt sted. Vi må nøjes med at være tilfredse med ikke at have fået tidsstraf på prologen, og skal som de næst-sidste startere vente en god halv times tid endnu på at kunne tage tørklædet fra øjnene og forlade bussen. Udenfor bliver vi spurgt om vi vil indkassere en tidsstraf på 10 min. til gengæld for at få udpeget vores lokation på kortet. Vi kigger rundt og ser at vi står på en grusvej i en mørk skov, og tænker at de 10 min. nok er givet godt ud.


Vi har kortet klar og ved hvor vi er, og begynder i pandelampernes skær at navigere mod den første post. Det er noget med at følge en grusvej et stykke ind i skoven, og så finde og følge en arbejdsvej eller et brandbælte til en parallel grusvej. Men det er som om al den markerede bevoksning, lysninger, stier og arbejdsveje aldrig rigtig dukker op - der kommer ikke et eneste af de opfang vi satser på, og pludselig står vi på asfaltvejen for enden af grusvejen, og er kommet ca. 3-4 gange så langt som vi skulle. Ultimativt opfang. Vi erfarer efter løbet, at netop det kort er 13 år gammelt, og bevoksningen derfor ændret radikalt i mellemtiden. Ja, man skal læse hvad der står på kortet!


Vi prøver at finde om til grusvejen via asfalten, men snedigt nok bevæger den sig udenfor kortet, og vi vælger i stedet at sætte kursen mod post to. I det mindste ved vi stadig hvor vi er! Det går ikke bedre med post to, og efter at have brugt op mod en time på ikke at finde vores første post, beslutter vi os for at tredje post er lykkens post. Og det er den. Endelig er der en succes-oplevelse, da vi forlader asfalten og løber ned af en grusvej, finder det ventede sving og løber 70m direkte mod dér, hvor posten skal være ved en stor sten - og finder den. Check!


Nu kører det, men det varer ikke længe inden vi igen må foretage et strategisk valg. Med den tid vi allerede har brugt på etapen, kontra den tid arrangørerne har afsat som en forventet sluttid (for de bedste), kan vi se at vi bliver nødt til at skære noget fra. Der ligger en hel række poster øverst på kortet fra vores lokation, og det virker fornuftigt at droppe dem og nøjes med de poster, der ligger mellem os og næste Transition Area (TA). TA’er er de eneste obligatoriske poster, undtagen en enkelt alm. post på sidste etape - man skal checke ind på et TA for at få godtaget efterfølgende checks. Altså, det er obligatorisk at afslutte en etape for at kunne starte på en ny, men til gengæld kan man vælge at bomme alle de poster man vil, mellem to TA’er. I sidste ende er det det hold, der har taget flest poster indenfor tidsgrænsen der vinder, og kun hvis to hold står lige bliver tiden afgørende.


Vi er stadig på kongeetapen: 4-5 timers o-løb i den Bornholmske nat, men nu går det fint fra post til post, og kun lejlighedsvis går der skattejagt i den. Vi nærmer os morgen og vores første TA, hvor der er en reb-aktivitet hvor efter vi skal fortsætte på mtb-o. Der er en smule kø ved den rebbane, hvor vi hver især skal trække os ud på rebet, hængende i en klatresele, og samle checkpointet op i en snor for at kunne cleare det. Det er meget rart at sidde lidt ned og gumle på en energibar, men mindre behageligt at hænge i den dårligt passende klatresele. Til gengæld er det hårdt, både at trække sig ud og at hive sin makker ind igen.


Men nu skal vi skifte til mtb, som er et transportmiddel hvor jeg for alvor føler mig hjemme. Etapen følger i store træk løberuten vi lige er kommet ad, dvs. posterne ligger selvfølgelig ikke de samme steder, men det er samme område og orienteringen er derfor meget nemmere, nu hvor vi allerede har lokaliseret mange af fikspunkterne. Fødderne er glade for ikke at skulle bære hele vægten, det er morgengry, og et par rådyr på markerne gør det til en gennemført idyllisk oplevelse.


Et sted i Paradisbakkerne tror jeg at jeg er på hjemmebane, da jeg har kørt der adskillige gange tidligere på mountainbike ture. Men bedst som det alligevel begynder at puzzle mig lidt siger Susanne, at nu er vi på vej tilbage af en vej vi kom fra tidligere. Og det er vi, må jeg erkende. Den pragmatiske løsning bliver at droppe et par poster vi nu er kørt væk fra i stedet for imod, og trøste os med at vi trods alt ved hvor vi er.


Vi bevæger os støt ud mod kysten syd for Rønne, hvor vi skal have lokaliseret en post. Vi har omsider besluttet os for at den kryptiske navigation i roadbooken ikke er et telefonnummer men koordinater, og til overflod har vi også en idé om hvor det er. Men der ligger en lufthavn i vejen, og de er sarte med at lade folk cykle rundt på banerne, så der må søges vej ned gennem villaveje og sommerhusområder. Men posten står lige nøjagtig hvor vi forventer at finde den.


Mtb-o etapen afsluttes ved Arnager havn, der ligger for enden af en ca. 250m lang mole. Det er nu vi skal bruge de svømmefødder, vi efter prologen monterede på vores cykler, og den vandtætte pose vi har slæbt med hele vejen rundt. Ude ved havnen pakker vi sko og rygsæk vandtæt, og jeg får Susannes svømmebriller på og dykker ned for at finde tre sten med tal på; summen af tallene afgør hvilken kontrolpost vi skal klippe. Dette er den eneste etape med gammeldags klippe-poster i hele løbet, men så starter vi også med tre stk. at vælge imellem.


Nu skal der svømmes diagonalt ind mod kysten, og klippes yderligere tre kontroller på vejen. Det er meget rart at blive kølet lidt af i vandet, og med vinterbadning i Grønland som nærmeste reference er det slet ikke så koldt …


Inde på land skal vi hente to kajakker ovenfor skrænten, og sejle fra stranden tilbage mod stævnepladsen nord for Rønne, med et enkelt stop ved Rønne Roklub. Vi har set andre deltagere på etapen, da vi cyklede på skrænten på ydersiden af lufthavnen, og med halvstore bølger og stik modvind er det ikke en etape vi ser frem til! Jeg har begrænset erfaring med at ro kajak men har dog min egen her i Nuuk, og har også været på ferie med den sidste sommer. Susanne har derimod kun padlet et par gange - kun lige nok til at tage det obligatoriske makkerredningskursus. Jeg har det hårdt, men hun har det værre! Etapen synes uendelig lang, og vi er dybt taknemmelige for hjælperen der følger med os ud gennem brændingen og et godt stykke mod Rønne. Til sidst vender han dog om, men lover at han vil møde os igen ved Rønne. Og glæden er stor da vi ser ham komme ud mod os igen, efter at have padlet tilbage, læsset sin kajak på bilen, kørt til Rønne og søsat skuden igen! Det siger også noget om forholdene, der er ubarmhjertige for os rookies. Så snart vi tager en pause, blæser vinden os tilbage igen. Da vi skal runde indsejlingen til Rønne havn kommer endnu en hjælper ud, og vi er nu begge mandsopdækkede. Dønningerne er nu virkelig høje og med ressonansbølger fra molerne, og hurtigfærgen kan når som helst dukke op i horisonten. Tiden på etapen er estimeret til ca. 2 timer, og vi har nu siddet her i ca. 4 timer. Her flere måneder efter, kan man stadig se spor efter den solskoldning jeg reddede mig i en ærmeløs t-shirt.

Vi kommer endelig ind til posten ved roklubben hvor vi tror etapen slutter, og kan også kende officials der henter kajakker på en trailer. Så går det op for os at vi mangler endnu 25% af etapen! Vi vælger at efterlade kajakkerne her, og fortsætter til næste TA, på stævnepladsen, til fods.


Det er lidt hårdt at passere vores telt, blot for at fortsætte ud på endnu en etape, men endnu engang kan vi tage cyklerne med, og det hjælper lidt på det. Nu går turen endnu engang med mtb-o nord på, gennem Blykoppe Plantage mod Hasle. Det er nu åbenlyst at vi langt fra har tid til at tage resten af løbets poster, så der må atter prioriteres. Vi går efter de poster der ligger tættest på en lige linje mod næste TA, men det er ikke nødvendigvis en god idé. Et sted ligger tre poster forholdsvis tæt, men vi leger skattejagt længe med den første, inden vi opgiver den.


Det er nu jeg er ved at falde i søvn på cyklen. Jeg prøver at lokke noget energi-gel ned for at få lidt sukker, men det eneste jeg kan tænke på er stadig, at styre cyklen ned i grøften og få mig en lur. Vi kører ned mod Hammershus og styrer lige på en post. Nu skal vi faktisk bare navigere frem til den eneste obligatoriske post, der befinder sig i et granitbrud og byder på en rebaktivitet. Inden vi når så langt får jeg igen navigeret os i en cirkel, men denne gang bemærker jeg det heldigvis selv, og endelig er vi fremme ved posten.


Vi skal klatre op af en virkelig udfordrende granitvæg, for at cleare vores TA. Jeg tænker at den kunne være rigtig sjov, hvis altså ikke man havde været i gang i de sidste 20-22 timer. Vi bliver dog reddet af mandskabet på posten, der mener at vi er kommet for sent frem til at kunne nå at gennemføre klatringen. De sender os i stedet rundt om skrænten for at klippe posten på toppen, og så skal vi blot rapelle ned. Men det er egentlig også udfordrende når man er træt. Det er også sjovt, og jeg er glad for at der er andre til at hjælpe med at checke sikkerheden!


Vi har stadig en mtb-o og en såkaldt coasteering etape tilbage, hvor man skal følge kysten fra post til post, dvs. man har en rute men ikke det nøjagtige endepunkt for posten at gå efter. Men vi har ikke så meget tid tilbage, og beslutter os for at søge mod mål i stedet, så vi i det mindste kommer hjem indenfor tidsgrænsen. Nu begynder det for alvor at trække tænder ud, at holde tempo i cyklen i det bakkede nordbornholmske landskab. Men fremme i Rønne venter også rigtig mad, hvile, cola, røverhistorier og alt hvad der er godt. Det er bare om at holde dækkene i asfalten og blive ved med at træde. Og blive ved. Og ved.


Og så kan vi endelig dreje fra vejen og ned mod stævnepladsen, hvor vi sætter vores chip i den sidste post og dermed afslutter vores Island Explorer Challenge.


Vi endte på en 16. plads ud af 26 og det er da meget godt for første gang. Vi erfarede efter løbet også, at mange havde valgt helt at springe kajaketapen over, eller havde efterladt kajakkerne et andet sted fordi de ikke kunne mere, så det var ikke kun os der var pressede på den etape. Generelt var det en rigtig god oplevelse og der var rigeligt med udfordringer. Adventure race er ikke kun for elitesportsfolk, alle kan være med på forskellige niveauer, og den vigtigste egenskab er nok at kunne orientere sig. Den absolut hurtigste vej fra A til B er, at kunne finde posten! Se mere om Island Explorer her

http://www.islandexplorer.dk/Home.aspx

Comments