Nyheder‎ > ‎

Orienteringssæsonnen er i gang

indsendt 16. maj 2011 03.51 af Christian Wennecke
Lørdag den 14. maj, afholdt NASP sæsonnens første o-løb under Gør Maj Sund.


Godt og vel 30 friske løbere var mødt op ved Det Gamle Brædtet, hvor starten gik fra.

Der var lavet en meget kort (1,0 km) børne bane til de mindste, og en (2,9 km) voksenbane i dagens anledning. To hold valgte at starte med børnebanen, for at afprøve orienteringsløb. De var begge meget glade for det, men savnede mere udfordring, og løb ud for at finde nogle af posterne på voksenbanen bagefter.

9 hold konkurrerede om at gennemføre voksenbanen hurtigst muligt, og som altid blev vi overraskede over hvor hurtige og seje de første er når de kommer i mål.

Arrangementet blev det første, hvor klubbens nye orienteringsposter blev taget i anvendelse. posterne er sponsoreret af Faxe Kondi, hvorfor der er aftegnet en mærkat fra sponsoren på skærmen. De nye poster er smartere ved at de har klippetangen ovenpå, så man nemmere kan komme til. De har kontrolnummeret skrevet på en klods på toppen, så man hurtigere kan tjekke at man er ved rette post. Desuden er de nemmere at bære rundt i en taske, når man skal sætte banen op. Derfor gør det banelægningen noget nemmere.

Resultaterne fra dagens løb, kan ses på NASP.gl, under løbsresultater.
Comments